Du er på hjemmesiden Teknik og Sjov v. Gitte Lauritsen

Du er her Forsiden Webdesign Om webdesign

Webdesign forside Artikler Bannernetværk Gratis Tjenester (links) Gratis Tæller HTML-Huskeliste (tips) Javascripts Om asp Om css Om php Om webdesign (tips) Søgemaskiner/optimering Toplister Webhoteller
Computerting forside Beskyttelse Computerspil Hard -og Software Flere Software links Pauseskærme Skrifttyper - links
Sjov og Jokes - forside Links Sjove billeder
Animationer Om billed-filformater Humør ikoner/Smilies Ikoner mini (gif) Ikoner (gif) Ikoner (ico) Ikoner - lav selv Ikoner - links
Computerspil forside Computerspil - links Moorhuhn Forum

Om webdesign

Her er hjælp, tips og gode råd om webdesign.
Altsammen mine erfaringer fra det at lave hjemmeside
krydret med gode links.

Overskrifter: 

Gratis Programmer /Html Editorer
Webdesign tips og råd: brugervenlighed samt billedfiler
Frames/Rammer samt CSS og DHTML-menuer
Kendskab til HTML
XHTML
W3C standarder
<!DOCTYPE - og sprog
Farvekoder og websikre farver (Scripts/css)
Flere besøg
Søgemaskineoptimering

Direkte LINK: Validér dine sider: W3C validator.




Find links: 

LINKS til "Lav din egen hjemmeside".

LINKS til Debat, Respons, Hjælp - Forummer

LINKS til andre hjemmesider om webdesign

LINKS til website tjek

Oversigt over artikler om webdesign på Teknik og Sjov

Find på denne side (Internet Explorer):

Gratis programmer / hjemmeside editor

Man behøver ikke avancerede programmer for at lave en hjemmeside. Hvis man kan skrive html, kan man faktisk nøjes med en tekst editor som Notepad. Derfor er det svært at rådgive, - det afhænger af dine behov.
Jeg vil mene at en god html-editor er den bedste måde at lave sine sider på.
I lang tid har jeg selv brugt Stones Text Tool (Jeg bruger nu HTML-Kit)
Stones står også for Stones Webwriter, som der er en bruger der har anmeldt i forummet her.

Jeg har set mig lidt omkring og har efterhånden fundet flere editorer som ser fornuftige ud.
TSW WebCoder er en af dem.
Den hjælper med html-koderne, og den har fejlfinding, søg og erstat m.m.. Den er lavet af en af gutterne bag Udvikleren.dk
De skriver om WebCoder, "at både nybegynderen, den mere øvede, samt eksperten, vil befinde sig godt."
Der er også programmet TSW WebPad, som er en letvægtseditor.

Mange anbefaler også denne editor: EditPlus


Marts 2003: Nu har jeg lige fundet to editorer, der begge ser lovende ud!:
HTML-Kit kan du læse om og hente her: www.chami.com/html-kit/ (kan skrive xhtml)
NoteTab kan du læse om og hente her: www.notetab.com/

Maj 2003: Jeg er begyndt at bruge HTML-Kit og synes at det er et rigtigt godt program!
Jeg har lavet nogle printscreens.... - Du kan se dem her.
(Man kan hente forskellige Plugins efter behov.)


September 2003: På FreeWindows.dk har jeg set en gratis editor, som der også er nogle der roser. (Jeg synes nu ikke at den ser så god ud.) Den hedder DHE Editor. Link til hjemmeside: her


November 2003: Så har jeg fundet endnu en gratis editor, der ser god ud!
Den hedder Lorenz Graf's HTML tool
Du kan hente den via Tucows : her
Den har en masse indbygget hjælp til kodeskivningen. Endnu mere end HTML-Kit. Jeg ved ikke helt endnu om, jeg vil skifte til denne. Hvis jeg finder ud af at ændre syntaxfarverne vil jeg måske overveje det. ASP scripts bliver f.eks markeret helt i gult hele vejen igennem.
Ellers er det et forholdsvis let program at bruge til html, asp, css, ihtml, Cold Fusion og JavaScripts - med mange handy tools. Det har også søg og erstat, samt link checker, html-tidy, FTP client og meget mere. Du kan også vælge om koderne bliver skrevet med store eller små bogstaver.


Januar 2004: En bruger anbefaler: Namo WebEditor, der koster 350 kr.
Jeg kan se at den klarer HTML 4.0 Strict og HTML 4.01 Frameset - med mulighed for at teste sin html i disse standarter. (Jeg vil altid anbefale at man også tjekker sin html hos W3C som har udarbejdet standarderne.)
Det ligner et godt og måske bedre alternativ til Frontpage... I alle tilfælde billigere!
Se brugerkommentar: her (pop-up vindue)
Læs mere om programmet på www.namo.com


September 2009
Hjemmeside: Free HTML Editors / Free Web Editors
http://www.thefreecountry.com
http://www.thefreecountry.com - Forside

W3C's Editor/Browser: Amaya.
http://www.w3.org/Amaya/Overview.html


Her en oversigt over de nævnte programmer på denne side.
(Pop-up vindue)

Et program til at tjekke for døde links! :
Det hedder XENU og kan downloades gratis HER


- På min side om CSS er der også links til mindre programmer.

Ellers kan jeg anbefale disse sider, hvor du kan finde mange
Gratis programmer:

- www.freewindows.dk

- www.snapfiles.com (Tidligere: Webattack)

- www.gratisprogrammer.dk

- ECHO ECHO.com


Til at lægge dine sider ud på nettet kan du bruge et FTP program.
Jeg kan anbefale FileZilla eller måske Ace FTP. Se links her.


Har du spørgsmål? - så benyt forummet her !


Se evt. også under hard/software.
Vil du anmelde/kommentere et program er du meget velkommen!

Du kan skrive anmeldelser af programmer i forummet under programmer.








Hvis du vælger "På anden måde" må du gerne meget skrive hvilken. Du kan skrive under afstemningsresultatet, - når du har stemt, eller ved at klikke på view results. TAK for det!
(Der kan godt gå noget tid før din kommentar vises!)
Andre kommentarer er selvfølgelig også velkomne!


  





Webdesign tips og råd: om brugervenlinghed

Nettet er virkelig godt til formidling og oplysning, - og dét at alle kan være med, gør det til en enestående formidlings-central, samt et stort og levende leksikon.
Men hvad skal man tænke på, hvis man har noget, man gerne vil dele med flere og ønsker en brugervenlig side...? Her er hvad jeg lige kan anbefale og komme i tanke om:

Du skal vide, hvad du vil med din hjemmeside, og det skal fremgå tydeligt. Det skal også være nemt og overskueligt at finde rundt. Ensart dine sider, så man hele tiden har en fornemmelse af, hvor man er og hvordan man finder tilbage - eller hele tiden har en tryg menu at holde sig til. 

Hvis du henvender dig til et bestemt publikum, så lad det fremgå tydeligt på forsiden!

Prøv at få det til at se enkelt og overskueligt ud. Husk at en mørk baggrundsfarve ikke er god, hvis brugeren vil printe ud. Lav i så fald evt. en print venlig side til vigtig tekst eller definer et print venligt stylesheet.
Html.dk : Printvenlige sider med CSS

Begræns brugen af Javascripts og andre smarte effekter som f.eks animationer og flash. Nogle bruge kan slet ikke se dine JavaScripts, og for mange levende effekter på siden, kan gøre den meget anstrengende og helt tage focus fra indholdet.
Det bedste er at hjemmesiden optræder som en indbydende helhed, som man hurtigt bliver tryg ved. (Se evt også: Om JavaScripts og W3C standarter)

Sæt evt. dato på dine sider, så brugeren kan se, hvor gammelt indholdet er - eller hvornår siden sidst har været lagt ud.

Hav altid brugervenligheden i baghovedet. Husk at din hjemmeside ser forskellig ud på forskellige skærmopløsninger og størrelser. Når du er på besøg hos andre med adgang til nettet, så prøv at tjekke din side der.

Hvis du er Internet Explorer bruger, kan du prøve at downloade Mozilla (Mozilla FireBird fylder ikke så meget) og så prøve at se, hvordan dine sider ser ud i denne browser.
Link til Mozilla.org
Link til Get Firefox!


En bruger af Teknik og Sjov har gjort mig opmærksom på, at jeg ikke her nævner, hvor meget det betyder for troværdigheden, hvis der er stavefejl på siden. Det er hermed gjort. Få evt. andre til at tjekke din side for stave og slåfejl. Man bliver let blind overfor egne fejl.

Undgå mellemrum, store bogstaver og æ ø å når du navngiver din filer. Det være sig html -og billedfiler.

Om at bruge rammer/frameset her

Om Farver - på min side om css.


Webdesign tips og råd: om billedfiler


Undgå også store billedfiler, hvis du vil, at alle kan være med. Det er især vigtigt, at din forside kommer hurtigt frem. (Du kan tjekke loading time hvis du klikker på menupunktet: Søgemaskiner).
Der er stadig mange med telefon-modem, og de vil miste tålmodigheden med de tunge filer. Jeg anbefaler at billeder ikke fylder mere en 35kb. og helst ikke for mange på samme side.

Et tip til preload af billeder med 'display'
på www.html-faq.dk: "Preload af billeder med html"

Brug gif, png eller jpg filer. De fylder mindre end f.eks. bitmap. Hvis du bruger Frontpage eller lign. så undlad at "trække" dit billede mindre. Det gør ikke filen mindre!!

Om de forskellige billed/grafikfiler

Sørg for at filtypen f.eks. .jpg eller .gif - der står efter filnavnet - er skrevet med små bogstaver. Det kommer dog an på den server din side ligger på, men nogle severe kan ikke tolke filtypen, hvis den er skrevet med store bogstaver.

Husk ikke at bruge ikke æ ø og å i dine fil-navne!
Erstat mellemrum med - eller bedst med _ (understregning)
Korrekt: mit_billede.jpg - eller saere_ting.gif - eller soed_hund.png - eller mand_paa_arbejde.gif
Du kan evt. bruge ae som erstatning for æ, og oe eller o som erstatning for ø.

Om at bruge rammer/frameset her

Om Farver - på min side om css.

Link: WebTip.dk - Gode råd om webdesign

Link: Brugervenlighed på websitet

Link: Artikel om JavaScript og tilgængelighed

  Flere besøg - længere nede på denne side.



Respons - Hjælp - Diskussionsgrupper - Forummer


- Prøv at få respons fra andre på nettet, der også laver hjemmesider.
Her nogle steder hvor man kan udveksle ideer samt få hjælp og respons.
Selv har jeg brugt de 3 første her mest (skrevet oktober 2003) :

webcafe.dk (lukkede desværre 6.juni 2006)

 html.dk (html.dk benytter usenet.dk's nyhedsgrupper)
 Udvikleren.dk
 ITsvar.dk/ITdoktor
 Eksperten.dk
 Activedeveloper.dk
 Usenet.dk Usenet.dk er WWW-stedet,
hvor al relevant information om nyhedsgrupper er samlet, specielt i forhold til de danske nyhedsgrupper. Nyhedsgrupper er det samme som diskussionsgrupper, debatgrupper og konferencer. Det er en broget samling af grupper, hvor folk skriver mail-lignende indlæg til hinanden om alt mellem himmel og jord.



  

Frames/rammer

En rammeside (frameset) består af flere html dokumenter samlet i ét vindue.
For eksempel : et html dokument øverst med overskrift, et til venstre med menu - og så hovedsiden. Således viser du altså 3 html dokumenter på én gang.

Ideen er sådant set smart nok, men den har sine ulemper.
Det er bl.a. derfor også gået af mode, at inddele hjemmesider med rammer. Det kan bl.a. have den ulempe, at en bestemt side (som ikke er en rammeside) kan være svær at bookmarke (gemme i foretrukne). Der kan også ske det, at en søgemaskine finder én af dine sider - (som ikke er selve rammeside med alle dokumenterne), og så vil man komme ind på denne enkeltside, der er taget ud af sin helhed, og her kan man så måske ikke se menuen og overskriften.
Da jeg brugte rammer, satte jeg på mange af mine sider et link til selve rammesiden (og til et sitemap).
Det kan være en god ide, at lave et sitemap - som ikke er en rammeside, med links til alle rammesiderne på din hjemmeside og med små beskivelser af indholdet.
Søgemaskinerne har det i det hele taget ikke godt med rammesider, så skal du til at lave en helt ny side - eller synes du, at du har en alt for dårlig placering i søgemaskinerne, så drop rammesider!!
Problemet består i at der ikke er noget væsentligt indhold på en rammeside. Der er kun henvisninger til indholdet, som jo ligger i andre html dokumenter, og det gør at søgemaskinerobotterne ikke "tror", at der er noget interessant på siden.
(Problemet er det samme hvis du bruger iframes. Her kan robotterne heller ikke se indholdet i iframen.)

Link: Fordele og ulemper ved brug af frames
Link: Notabene.net - Anvendelse af frames på hjemmesider ikke uden omkostninger. Frames er og bliver et problem i forbindelse med opbygning af bæredygtige websites. Læs hvorfor..
Link: Hvorfor er frames en dårlig ide?

(Læs evt. mere på denne side under: "Flere seriøse besøg på din site")

Efter at jeg har lært CSS (Cascading Style Sheets) og SSI (Server Side Includes) er jeg begyndt, at lave hjemmesider uden rammer, men alligevel med en menu til venstre. Det kan selvfølgelig også lade sig gøre uden CSS og SSI, men med CSS kan du have det grundlæggende design ét sted ( i dit stylesheet), og med SSI kan du have indholdet seperat - også kun et sted. Så hvis du vil lave ændringer, skal du kun rette disse to steder - og ikke i alle dokumenterne.
Se evt. gilau.dk hvor jeg har lavet et tabel, der ligger på alle siderne og CSS til designet.

Mere info om CSS HER!
Læs om SSI hos html.dk.
Om SSI og ASP på min side HER!
   

Fold-ud menuer

Du kan også vælge en DHTML/JavaScript menu, som den du ser på dette websted.
Denne menu er dog ikke søgemaskinevenlig på den måde, at søgerobotterne ikke kan læse indholdet i menuen.
Som jeg ser det, betyder det her ikke det store i forhold til søgemaskinerne. Jeg har bl.a. gjort det, at jeg linker til en oversigt over hele hjemmesiden fra forsiden, men ellers finder søgemaskinerne de enkelte sider helt fint.
(Mange af disse menuer fungerer dog ikke på rammesider.)
Et par hager er dog, at folk, der har slået JavaScripts fra i deres browser, ikke kan se menuen!
Jeg har også været ude for at menuen ikke virker, hvis jeg slår "DOCTYPE kontakten" til, og er denne slået fra, kan siderne ikke valideres.
Man skal altså nøje vurdere om en sådan dhtml menu - er til mere skade end gavn, inden at man vælger en sådan.

Jeg vil gerne skrive lidt mere om, hvordan en DHTML/JavaScript menu fungerer, hvis der er nogle der ønsker det, og jeg hjælper gerne i forummet.
Se evt. dette indlæg (15-08-04) i mit nye forum.

(Du finder sider der har disse scripts under JavaScript links)


Se artikel på html-faq.dk, der beskriver hvordan du kan lave en menu - med undermenuer - uden brug at JavaScripts og DHTML!



  

Grundlæggende kendskab til html...

Lige meget hvordan du laver din hjemmeside, så anbefaler jeg at du sætter dig ind i html. Et grundlæggende kendskab til html gør det både sjovere og nemmere og du vil forstå og kunne bruge mange flere muligheder - som f.eks CSS.

Et godt sted at starte med at forstå det grundlæggende, er hos html.dk - De har lavet en meget pædagogisk og overskuelig gennemgang. se links

Jeg mener ikke, at du nødvendigvis bør lære at skrive dine sider i html, men forstår du pricippet i det, vil det gøre det nemmere for dig at rette fejl, og lave mindre justeringer. Der skal ikke så meget kendskab til, før du kan rette og lave ændringer.

(Måske kan nyere programmer idag til webdesign også lave stylesheets for dig??)

   Hvis du har - og/eller bruger et nyere program, må du meget gerne lave en lille anmeldelse - selvfølgelig helt ud fra dine forudsætninger. Det vil garanteret interessere nogle. Jeg er én af dem!



  

Et nyere og strengere standardiseret html.(xhtml)

Html kan i dag skrives på mange forskellige måder. F.eks. har det ikke altid nogen betydning, om dine tags og attributter skrives med store eller små bogstaver.
Det betyder dog noget, hvis du vil følge en standard. Der arbejdes hele tiden på at standardisere sproget. W3C har udarbejdet flere standarder som du kan vælge at følge. De har bla. lavet et mere strengt html sprog ud fra det gamle, hvor der ikke overlades noget til tilfældighederne. Det kaldes xhtml.

 

Hos html.dk kan du læse følgende:

[Citat] Det betyder at XHTML, i den nuværende (første) version, indeholder de samme elementer som HTML 4.01, men at nogle af dem skal skrives efter nogle lidt andre regler for at kunne bruges i XHTML. Reglerne er dem som gælder for sproget Extensible Markup Language (XML).

XHTML karakteriseres derfor som en reformulering af HTML i sproget XML.

XML er (meget kort fortalt) et sprog som er beregnet til at strukturere data. XML - og dermed også XHTML - er designet til at kunne håndteres af mange forskellige systemer. Denne egenskab gør det langt mere fleksibelt end HTML som har fokus på hvordan data bliver set i en almindelig browser.

Man regner med at håndholdte computere, mobiltelefoner, skærmlæsere m.v. i løbet af en årrække vil få en meget stor udbredelse på Internettet, hvilket vil rejse et behov for at kunne fortolke dokumenter med små hurtige programmer uden stort forbrug af processorkraft og hukommelse. Disse små programmer vil have svært ved håndtere de mange fejlfyldte og ustrukturerede HTML dokumenter som findes på nettet i dag. I stedet vil man stille større krav om ensartethed og overholdelse af standarder i dokumenterne. [citat slut]

Læs evt. også om mit arbejde med denne hjemmeside


Hvis du senere vil lave dine sider om til xhtml, kan du lige så godt allerede nu sørge for, at dine tags og attributter er skrevet med småt.
For at ensrette koderne har W3C valgt, at alle tags og atributter skal skrives med små bogstaver i xhtml
(Stones Text Tool laver nemt store bogstaver til små. : ctrl + L. Programmet HTML-KIT kan også dette, samt hjælpe med at skrive i xhtml. Se øverst under programmer. Det er sikkert flere html-editorer der kan dette.)

Desuden kan du være opmærksom, at elementet <br> i dine html koder (laver ny linie) skrives <br /> som er standard i xhtml. 

(Du skal lave et mellemrum mellem br og / ) 

Dette gælder alle uafsluttede elementer. Alt skal nemlig afsluttes - og i den rigtige rækkefølge!

Jeg kan personligt godt lide at xhtml er så strengt, men jeg savner funktionen at åbne links i nyt vindue, som ikke kan lade sig gøre i xhtml uden at omgåes reglerne.
Hvis du vil bestemme om et link skal åbne i et nyt vindue, er det måske bedst at holde sig til html 4.01
Se evt. om at åbne link i nyt vindue i xhtml på HTML Huskelisten

Prøv evt. at valider dine sider i W3C's validator. Det er en god måde at få rettet fejl
og ryddet op i dine html-koder. Du skal i så fald definere doctype


LINKS om xhtml:

W3C/om XHTML - dansk oversættelse
WebMonkey Introducing XHTML
ZVON XHTML - Elements - all Attributes
XHTML Elements - kode samling m.m. hos About.com (En pop-up reklame)
Tabeller i XHMTL Strict - artikkel på HTML.dk (En pop-up reklame)
NETeXplorer.dk IT og webudvikling på godt dansk. Tutorials, artikler, forum m.v.

 



  

W3C standarder

W3C (World Wide Web Consortium) blev dannet i 1994. W3C er en non-profit organisation, som leder arbejdet med udviklingen af World Wide Web gennem udviklingen af bl.a. html standarder.
Når man koder HTML efter standarden koder man ikke til en bestemt browser - man koder til alle browsere som overholder standarden.
W3C arbejder sammen med mere end 500 medlemsorganisationer.


Her kan du læse mere om W3C standard:

html.dk W3C standarder - hvad er det for noget?
IT- og Telestyrelsen


Læs mere om standarder lige her ovenover - under overskriften XHTML
Læs evt. også hvad jeg skriver om JavaScripts og W3C standarder

Prøv evt. at valider dine sider i W3C's validator.



  

Om at definere dokumenttypen (<!DOCTYPE...)


For bl.a. at kunne validere dine sider efter W3C standarder skal du skrive "dokument typen" øverst i din html.

Det gør du ved at definere <!DOCTYPE.....
Hvis du har et html dokument lavet i f.eks. Frontpage 2000, så svarer det måske til:

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN">

(Jeg er dog ikke sikker på at Frontpage følger W3C's standarder - desværre!)

Hvis du vil have browseren til at overholde standarden 100%, skal du tilføje:
"http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd"

Det ser alt i alt så således ud:

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">

Derefter følger den oprindelige start - med <html> <head> o.s.v.
Hvis du højreklikker på denne side og vælger "vis kilde" kan du se doctype for dette dokument øverst.

Læs mere om doctype hos:
html.dk <!doctype> html 4.01
html.dk !DOCTYPE kontakten
Standarder på internettet Dokumenttype og tegnsæt.
html.dk Strukturen i et XHTML dokument (Tutorials - XHTML - Lektion 2)



Om sprog og tegnsæt


Læs mere på disse sider:
Identifying your language
Korrekt brug af tegnsæt
Tegnsæt på web på Designværkstedet


- Se også min HTML Huskeliste om tegnsæt



  

 


Flere seriøse besøg på din site..


title er vigtigt!

Først skal du gå ind i din html, og kigge på "title".
Kald siden noget kort og præcist, der med få ord beskriver indholdet.
Søgemaskinerne prioterer title meget højt, men ikke hvis titlen bliver for lang og har ligegyldige fyldord.

Dette er ikke navnet på dit dokument og du kan derfor godt bruge både store bogstaver, mellemrum samt æ ø å - hvis du vil.

(Husk at angive hvilket tegnsæt du bruger.
Eks: <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1">
Sæt dette ind før title, så title renderes med korrekt tegnsæt.)

Sørg for, at det du skriver som title, også figurerer på siden som tekst!
Hvis din side indeholder noget helt specielt, så brug disse ord i title. Kalder du siden noget som 10.000 andre også gør, så er det sværere at få en god placering.


Decription og Keywords er mindre væsentligt, men jeg vil anbefale at du tager dem med alligevel:

"description" - er ikke søgeord, men den beskrivelse - der vil komme frem hos nogle få søgerobotter.

Søgeord skal stå under "keywords". Adskil ord med komma. Lad vær at gentage ord mere end tre gange. Så risikerer du bare at søgemaskinerne smider din side ud. Skriv kun ord der henviser til noget i det pågældende dokument, altså ord der matcher teksten på siden 100%.

(Hvis du skriver xhtml skal du afslutte <meta name..... med et mellemrum og /> ligesom <br /> - se xhtml)

Eksempel:

<head>

<meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1">

<title>Om webdesign - hjælp til egen hjemmeside</title>

<meta name="description" content="Hjælp og tips til webdesign. Om html, xhtml, CSS, programmer, flere besøg, frames/rammer samt gode links.">

<meta name="keywords" content="html, html koder, scripts, frames, rammer, farvekoder, ftp, CSS, editor, programmer, JavaScripts, doctype, W3C, hjemmeside, webdesign">

</head>


Ens for både title, description og keywords er - at de virker bedst, hvis også ordene findes i teksten på samme side.
Selve teksten på din side er altså meget vigtigt, hvis søgemaskinerne skal finde din side interessant!
Du skal gøre dette ved alle dine html dokumenter på din hjemmeside, og det er forskelligt fra side til side, da indholdet jo ikke er det samme på alle siderne.

Når du har gjort dette, så prøv evt. at gå ind HER og tjek din side for "meta tags" (udførlig analyse), eller HER (her kan du også tjekke "loading time").

html meta-tags HER - min beskrivelse/forklaring af det, der kan stå mellem <head> og </head> - samt nogle relevante links (åbner i nyt vindue).



robots.txt
Stort set alle søgemaskiner vil kigge i en fil på din hjemmeside - hvis den findes. De leder kun i den øverste mappe på dit hotel - altså der hvor du har din index (wwwroot eller /server). Filen er en tekst fil og hedder "robots.txt". Hvis du vil, at søgemaskinernes robotter skal læse alt på dit websted, så opretter du en tekst-fil (Det kan gøres i notesblok) og i dokumentet skriver du dette:

User-agent: *
Disallow:

Gem det som robots.txt - Det er alt. Stjernen betyder "alle robotter", og ingenting efter Disallow: betyder at de må kigge på alt i mappen og undermapperne - altså alt på dit websted. Du skal oploade tekstfilen i roden på din server. Det er ofte der hvor dit index/indgangside også ligger. Ellers virker det ikke.

Du kan også vælge hvilke sider eller mapper som søgemaskinerne ikke må registrere, og om de må følge links på siderne eller ikke.
Dette er beskrevet rigtigt godt her hos HTML.dk
Se evt. artikel her på Teknik og Sjov: Eksempel på en robots.txt fil



- mere om søgemaskineoptimering...


Du kan også prøve at bruge <h1> til din overskrift på siderne. Hvis denne skrift er for stor og fed, kan du ændre på den i dit stylesheet eller direkte i tag'et.
Eks.:
<h1 style="font-family: verdana; font-size: 16pt; font-weight: normal;"> Overskrift</h1>

Det har heddet sig at søgemaskinerne regner <h1> som vigtig tekst, og jeg tror det stadig gælder.


Hvis søgemaskinerne skal kunne se, hvilke interessante links der er på dine sider, så brug ikke billeder som links! Du kan istedet bruge baggrundsbilleder eller kombinere tekst og billede. Søgemaskinerne ser kun dine tekst-links.
Mange JavaScript-menuer er heller ikke søgemaskinevenlige.

Dog vil jeg mene, at du godt kan bruge nogle få billedlinks og måske også en Javascript menu, hvis dine sider ellers hovedsageligt består af tekst. Her mener jeg, at der - når du kigger på din html - skal der være masser af vigtig (synlig i browser) tekst øverst i dokumentet. Det er et skøn fra min side.


OBS! Hvis din side bruger rammer/frames er det lidt mere kompliceret. Se under menupunktet (på denne side): "Frames/Rammer og DHTML-menuer"

Der er også info om dette at hente i denne artikel på Joyzone (artiklen handler om flash, men berører den samme problematik som ved frameset).



Flere gode råd:


Webportaler
Noget andet der også kan betale sig, er at tilmelde sig forskellige webportaler - som Add2me, Chart m.v.
Du finder en hel del hvis du kigger under Søgemaskiner (se efter webportaler, som ikke er det samme som søgemaskiner), men du finder også nogle under "Gratis tæller". Der har også sneget sig et par stykker ind under "Gratis Tjenester".


Partnere/Linkpopularitet
Det er en rigtig god ide, at udveksle links med andre. Det bedste er, hvis det forkommer naturligt for begge parter at linke til hinandens sider.
En service til gavn for begge hjemmesider, samt for brugeren!
Så derfor: hvis du linker til andres sider, så spørg om de ikke også vil linke til din.
Dette kan muligvis også forbedre din placering i søgemaskinerne - eller sørge for at du overhovedet bliver placeret.

Især Google benytter sig af 'Linkpopularitet'
Her er det altså vigtigt, at lave en god og indholdsrig hjemmeside - som mange kan bruge til noget, og som de derfor får lyst til at linke til, - hvis du ønsker at opnå linkpopularitet hos søgemaskinerne.

(Har du en god hjemmeside og er du bruger af Teknik og Sjov, så kan du få et link til din hjemmeside på Link-listen.)

Bannerbytte
Desuden er der gratis bannerbytte ordninger, men her er det jo ret tilfældig, hvem der lige ser dit banner. Du skal ikke regne med mere end 1 besøg ud af 200 bannervisninger. Så du skal overveje bannerreklamer nøje. Lad dem ikke forstyrre indholdet på dine sider! Det giver dog nogle gode spontane besøg. /Se under bannernetværk.


Tilmelding til søgemaskiner?
Se evt. artikel på Joyzone.

Nr. 1 for at din side bliver fundet/højt rangeret er altså at lave en god, seriøs og indholdsrig hjemmeside, som nogle vil linke til og hvor teksten på dine sider, også er relevant, for de der søger. Der skal altså være vigtige ord på din forside (ikke i form af billeder eller javascripts).
Med andre ord så må du interessere dig for søgemaskineoptimering, hvis det er vigtigt for dig, at din side bliver fundet af tilfældige, der søger på nettet efter noget bestemt.
Både Joyzone og Notabene udsender nyhedsbrev.

P.S: (kommentar fra 2003) Jeg har tidligere være i kontakt med Google, idet de "smed en side ud", som jeg havde mange besøgende fra via Google. De siger at deres robot er så avanceret, at det er umuligt, at forklare hvordan den fungerer. Den forsøger selvfølgelig at finde de sider, der er mest relevante i forhold til det folk søger efter. Det er ikke til at sige præcist, hvordan den fungerer. Den opererer også med en faktor der hedder linkpopularitet. Det betyder, at den helst ser, at der findes andre hjemmesider, der linker til den pågældende side.
Faktisk er det svært at blive registreret i Google, hvis den ikke finder din side et andet sted.
De udvikler hele tiden på søgerobotten, for at gøre den bedre, og med det kan det godt ske, at nogle sider ryger ud, når de fortager større justeringer. Jeg vil tro at siden vil finde sin plads igen.
Man skal altså ikke gå i panik, hvis siden pludselig ikke kommer frem som tidligere. Man kan måske vurdere om indholdet - teksten på siden - også passer til titlen, og bruger man rammersider, kan man overveje at lave det hele om til sider uden rammer.
Hvis du mener, at du har gjort alt du kunne med søgemaskineoptimering, så skal siden nok komme frem igen.
Se evt artikel hos Notabene.dk: Sådan bliver du registreret i Google


Der er gode råd at hente på hjemmesiden:
"Søgemaskiner for webdesignere" : 10 gode råd.

Jeg anbefaler at du læser disse ti gode råd!!
 

Link: Søgemaskinevenligt design. (Privat hjemmeside)

Jeg har samlet flere gode links på siden: Søgemaskiner


  

| Oversigt | Info | Afstemninger | Bookmark | Anbefal | Sidste nyt | Kontakt


Reklamer:





 

  
           

Søg på Teknik og Sjov:

site search by freefind

   23.5. 2013
   Vi er i uge 21

 Besøg mine Partnere:
· Free Windows
· @-begynder
· Kunst · malerier m.m.
· Web & Logo Design

  Kl. er: 05:01
 

Bannernetværk: