Alle brugerkommentarer til Webhoteller samlet her





på Teknik og Sjov

Brugerkommentarer til artiklen: "Cliche og B-one min sammenligning"


Marts 2003. Kommentar fra Rasmus:
1. I skriver at alle hoteller har driftforstyrelser. Kan jeg herved sige at nej, - det har de ikke. Grunden til de mange nedbrud hos de 2 nævnte firmaer er, at de vil levere hosting til så lave priser som muligt, og derved hoster flere hoteller på hver server, end de kan klare. Derved fåes en masse nedetid og ustabilitet.
2. I henviser endvidere til at bruge disse to udbydere, trods det er nogen af de ringeste udbydere på det danske markede.... det er selvfølgelig fint, hvis man har en side, der skal kunne ses 50% at tiden, men så er det også sagt. Hvis man ønsker at drive en seriøs side, skal man nok ikke tænke på disse udbydere, men nærmere nogen der ligger 10 gange højere i pris, som minimum..... det er engang sådan at pris og kvalitet hænger sammen.
Dette fra Rasmus.

Webmaster: Takker for oplysningen om, at ikke alle hoteller er ustabile! Jeg vil dog dertil gerne sige at en nedetid på 50 % finder jeg vildt overdrevet! Jeg har aldrig oplevet at mine sider har været nede med 50 % på noget tidspunkt. De billige hoteller er til dig, der ikke vil/kan bruge mange penge, og som kan gribe til mailen eller telefonen, hvis noget ikke fungerer. Jeg er personligt glad for eget domæne og hotel fremfor gratis hjemmeside/serverplads. Jeg vil mene at du kan regne med, at det hos både b-one og cliche kører problemfrit langt over 95% af tiden.

Jeg spurgte alligevel Rasmus hvad han ville anbefale, hvis man er ude efter noget, der er meget stabilt, og han svarede:

9 april 2003:
"Hvis vi snakker om et rimeligt godt hotel til pengene, som holder hvad de lover, kan jeg helt klart anbefale wannafind.dk. De har en oppetid over gennemsnittet, og er en rimelig pris. Deres support er i top, og man møder aldrig sure miner.
Hvis man skal op og have seriøs hosting af server m.m. vil jeg anbafale moduleweb.dk (http://rackhosting.com/dk/), her stiger prisen dog kraftigt, og trafikken er på egen regning."

Du er også velkommen med dit synspunkt/kommentar!


5 maj 2004 Kommentar fra Kim:
Ham som skriver i kommentaren at b-one.dk har en nedetid med 50%, har vist ikke selv prøvet b-one!
Jeg har 3 domæner hos b-one.dk og jeg er meget tilfreds. Jeg har personligt ikke oplevet nedetid hverken på hotel eller mail. De overholder support svartider (ikke telefonsupport).
b-one er så gode til prisen at jeg ikke ville være bekymret for at bruge dem i professionelt øjemed.

 

 

Kommentarer til Wanna Find:

28. 04. 2004
B. Hansen har brugt Wanna Find i halvandet år:
"Jeg har været meget tilfreds. Det kører stabilt og alt hvad de tilbyder virker ret godt.
Jeg har nu fået et behov for at lave asp osv. Det får man ikke til 39 kr. mrd, - som er uden adgang til asp, php, xml, og meget mere, - så derfor er det lige med ét blevet ret mange penge om mdr.
Derfor flytter jeg så snart det er muligt, - synd for jeg har været meget tilfreds. "

 

 

Oppetider - b-one og Dandomains

Skrevet af: Gorm Møller, sep 2003.

Jeg har igennem snart et halvt år fulgt DanDomains og b-ones oppetider vha. www.ismysiteup.com.
DanDomain er et af de dyrere hoteller og b-one er lavpris. Jeg har brugt og bruger begge hoteller samtidigt til to forskellige domæner.

Ved hjælp af IsMySiteUp.com er der taget en stikprøve hver 3. time i et halvt år. Det fungerer sådan, at "is my site up" sender en request til den pågældende port på det pågældende domæne hver 3. time, og hvis der ikke er noget svar er serveren jo nede. Det bliver registreret og rapporteret.

(Jeg har været tilmeldt med henholdsvis to og tre porte. På DanDomain har jeg fået tjekket port 21 og 80. På b-one port 21, 80 og 110. Det er hvad der var muligt, jeg ved ikke hvorfor der er forskel.)

Fra 13 maj 2003 og til 25 september 2003 har de begge været nede 3 gange. Hver gang i højst 3 timer (tiden mellem hver request/undersøgelse.)
Jeg forventede at b-one nok ville være mere nede, men det er øjensynligt ikke tilfældet. Hvis kvalitet følger pris, må det være på et andet punkt at kvaliteten er højere hos DanDomain.


Links:

dandomains (4K)
DanDomains.dk



b-one.dk
b-one.dk




Is My Site Up

- Monitor your website easily with this incredible online tool. Free monitoring available.

 

 

Kommentarer til Surftown, b-one og Gullestrup.net:

04. 05. 2004

Kim er kommet med disse kommentarer.
Han har 6 hjemmesider og flere domæner. (Bruger ikke php/asp.)

"1. I kan med fordel linke til surftown.dk Jeg har 2 domæner+hotel hos dem og jeg er meget tilfreds med dem. De er lige så billige som eks. b-one.dk
Surftown har et godt nyhedsbrevsystem, de er 150 kr dyrer i oprettelse end b-one, og det er fordi de har dyrere startomkostninger, bl.a. betaler de licens for deres kontrolpanel pr. bruger.

2. Ham som skriver i kommentaren at b-one.dk har en nedetid med 50%, har vist ikke selv prøvet b-one!
Jeg har 3 domæner hos b-one.dk og jeg er meget tilfreds. Jeg har personligt ikke oplevet nedetid hverken på hotel eller mail. De overholder support svartider (ingen telefonsupport).
b-one er så gode til prisen at jeg ikke ville være bekymret for at bruge dem i professionelt øjemed.
Det samme gælder surftown.dk som også overholder support svartider.
Jeg har desuden et par venner, som begge har deres webhotel hos web10.dk og de har udtrykt stor tilfredshed her også.

Jeg har også haft billigt webhotel gullestrup.net i 2 år. Dem har jeg ikke mere. Deres nedetid er STOR og der er problemer med at sende og modtage mails en stor del af tiden.
Det skal være usagt, om et dyrere hotel - også er mere stabilt hos Gullestrup.net(??).
Det er meget få email adresser man kan oprette, med mindre man betaler kassen for at få en ekstra, men de har så til gengæld en god support (venlige).
Men jeg var 1 år om at slippe af med mit domæne. Hos eks. b-one har man kun 1 mdr. opsigelse og det er skønt.

(28. 05. 2004)
Idag har surftown fået nyt kontrolpanel med en masse nye muligheder. Nu har de også¨virusscanning af ind og udgående mails og autoreply på email adresserne og man kan selv slå det til og fra.
Hilsen Kim. Maj 2004"


 

 

Kommentarer til Web 10:

(12. 04. 2006)
Kommentar til web10 webhotel fra Helge :
web10 har været nede hele dagen. Hvad sker der dog? Nu må alle disse afbrydelser een gang for alle ophøre!!!


(31. 01. 2006)
Kommentar til web10 webhotel fra Niels:
Jeg har nu haft web10 i 10 mdr. Jeg har oplevet nedbrud nogle få gange, men ikke værre/bedre end min erfaring fra andre. Mhs. support, da kan jeg kun melde fin service, og hurtig respons. Jeg vil anbefale web10.


(07. 08. 2005)
Kommentar til web10 webhotel fra Tekel:

Det sker tit at Web10 har lang load tid... og supporten er ikke noget at råbe hura for... har haft dem i 6 måneder og nogle gange eks idag tager det over 5 min at loade siden.... det skyldes måske at de idag har flyttet serverne... men altså... hallo... de skriver os, at det har virket siden kl 6.00 i morges... den holder bare ikke...


(21. 06. 2005)
Kommentar til web10 webhotel J. Pedersen:

Købte webhotel hos web10.dk. De trak pengene fra min konto, men har ikke leveret noget webhotel. Jeg har ringet, mailet og faxet, men de svarer ikke på mine henvendelser.
Imidlertid har jeg psydonymt stillet dem et teknisk spørgsmål som "ikke-kunde" - der svarede de indenfor 5 minutter.
Det ligner en rodebutik.


(21. 09. 2004)
Kommentar til web10 webhotel fra Tommy:

Ja, web10 er et skod firma. Nu er det 9 gang på 3 dage at alt er dødt, domæne, mail - ja selv web10.dk og iknow.dk er nede. Det burde ikke kunne lade sig gøre at det firma kan få lov at fortsætte. D e burde kunne gøres erstatningspligtig over for dem som driver en webshop. Jeg har selv mistet en del penge ved at være hos web10. Før havde jeg enavn.dk og her oplevede jeg aldrig nedtider. :o(


(15. 08. 2004)
Kommentar til web10 webhotel fra Kim:
Kontrolpanel er ikke lige så logisk som hos b-one (hvor det er meget enkelt og alt er på Dansk).
Web10 reklamerer med dansk kontrolpanel, men dele af det er på engelsk og ulogisk/svært at bruge, f.eks. bare at oprette en e-mail der bliver man de første gange nødt til at benytte FAQ.
På kontrolpanelets mailadministration kan man også oprette mailingslister, men kigger man i FAQ står der at den funktion ikke understøttes selvom den er på panelet!!

Der er mange servernedbrud, MANGE flere end hos eks. b-one og Surftown, som jeg også har som webhoteludbydere.
Der kan web10 ikke være med.

Generel langsom support, som er 2-3 dage om at svare.
De kan ikke håndtere hvis man skriver mere end 1 spørgsmål til support af gangen. Så skal man skrive 2-3 gange.


Positivt: Man kan få 10 domæner på det samme webhotel og det er lig med at spare mange penge hvis man kan lave alle sine hjemmesider på max 125 MB

Hilsen Kim


(29. 05. 2004)

"supedersen" er kommet med disse kommentarer til Web10.dk:


"Jeg har haft et domæne hos web10 i ca. halvandet år.
I den tid har der været utallige nedbrud både på domæneserver og mailserver.
Flere nedbrud har været på op til 1 døgn.
På deres forumsider kan man læse, at folk har mistet tusindvis af kroner, og at mange er rigtigt frustrerede.
Det er særligt ubehageligt, når det drejer sig om mails fra formularer (som ikke virker i skrivende stund).

Endvidere er det kompliceret at anvende hotellets muligheder. Deres vejledninger er upræcise eller direkte misvisende.

MEN det værste er supporten. Man kan ikke ringe til dem (forståeligt med de priser), men deres mailsupport er elendig. Jeg har selv oplevet, at de slet ikke svarer, eller at der går adskillige dage. Andre brugere taler om uger!

Efter at have læst om b-one på disse sider, må jeg sige,
at det lyder som et væsentligt mere atraktivt tilbud, og jeg overvejer kraftigt at flytte, men det er jo bare så besværligt.

Ud af ***** stjerner kan det kun blive til ** til web10. "

 

 

Kommentarer til 1go:

(27. 11. 2004)

Johs. Lind er kommet med denne kommentar.

"Jeg har selv 3 hjemmesider, en hos b-one og en hos 1go samt en tredie, som jeg flytter lidt rundt med for at erfare, hvor gode hotellerne er.

Desuden har jeg noget at gøre med at oprette hjemmesider for forskellige frivillige sociale foreninger i Esbjerg. Til dem plejer jeg at anbefale 1go.dk, der tager 50 kr. pr. år for 25 MB med adgang til PHP og MySQL. Versionen af PHP er 4.3.9.

Det er et uhyre sympatisk firma, hvis administrator nok nærmest må arbejde i døgndrift for at betjene sine kunder så godt. Det er lige ved, at ordet "kunder" er malplaceret. Man føler sig nærmest optaget i en vennekreds.

Nedetiden i de vistnok 2 år, jeg har arbejdet med 1go, er minimal. Der arbejdes intenst med moderniseringer og forbedringer, og man sender mail ud til kunderne, hvis der er noget, der skal omstilles.

Hjemmesiden vindrosen-huset.dk bliver meget brugt, og den har stort set været uden problemer i de to-tre år, den nu har eksisteret.

Når jeg ikke har flyttet det vigtigste af min egne domæner over til 1go, skyldes det, at det allerede ligger på b-one, som jeg også er nogenlunde tilfreds med, og som honorerer større pladskrav."



(04. 08. 2005)

Emil Hesel er kommet med denne kommentar.

"Jeg er helt enig i at 1go.dk er godt, billigt og meget stabilt!
Deres mail-support er god og hurtig
Det eneste som måske kan blive et problem for min hjemmeside (www.hesels.dk) er, at der kun findes en størelse af webhotel (25 mb). Pladsen er dog overhovedet ikke et problem endnu."



 

Webhoteller: Cliche, WannaFind, Gullestrup.net

21. 07. 2004

Morten er kommet med disse kommentarer til webhoteller:

Bare for at prøve det, så har jeg været kunde hos cliche.dk.
Det har været dyrt, og besværligt. De er billige 'per måned', men har jo som bekendt ret høje startgebyrer. Jeg har haft store problemer med at få den ydelse som jeg har betalt for.
De har kategorisk nægtet at kommentere/tage stilling til at ting som webmail ikke fungerer, fordi de har konfigureret det forkert. Supportens tekniske viden er ikke specielt høj heller. De er meget hurtige til at kræve penge af folk, men usædvanlig sløve, når det gæder fejl fra deres side. De har stabilitetsproblemer og er dårlige til at opdatere deres driftsinformation. Jeg var kunde hos dem i 3 måneder, før jeg gav op (selvom jeg havde betalt forud for 12 måneder).

En bekendt har nogle webhoteller på wannafind.dk og er godt tilfreds.
De har ikke samme arrogante holdning overfor kunderne, som cliche.dk har, så det kan fint betale sig at give bare lidt mere per måned.

Gullestrup.net er hurtige til at svare på supportmæssige spørgsmål. De er ikke blandt de tunge drenge i branchen, men det virker som om at det er med et godt hjerte, at de driver forretningen.
(Det er nogen jeg selv overvejer at bruge fremover, - til serverhosting).
Deres billige produkter kender jeg ikke til.

Problemet med b-one, gullestrup.net, og cliche.dk - og lignende, er jo desværre, at de er billige (set over en lang periode), men startgebyrerne er for høje, og de har ublu priser når det kommer til banale ting som redelegeringer, og køb af domæner ... det er jo ikke altid man lige husker at regne det med. Jeg kom af med 450 kr. for første år .. og det blev så kun til 3 måneder :-)


27. 06. 2005

Christian er kommet med denne kommentare til Cliche:
Jeg slås pt. med en masse problemer med dem. De gør intet for at finde ud af, hvorfor min DB går ned hele tiden og dermed hiver min side med sig i faldet ,..... de er ligeglade.
Jeg har jo også betalt forud, såå,...
Rør ikke ved Cliche med en ildtang.


 

 

Flere kommentarer og tips fra Morten:

21-22. 07. 2004

Jeg har kender forresten også en som er hos goldenplanet.dk.
De har vist servere rundt omkring efterhånden, hos både jay.net og TDC.
De svarer rimelig hurtigt på supportspørgsmål, selvom man sommetider skal have 'fat' i den rigtige, for at få besvaret tekniske spørgsmål, men de er flinke nok til at lave 'ekstra' ting, såsom rettigheder på kataloger osv.

Scannet.dk har jeg også gode erfaringer med. Stabil drift, med god information og varsling af nedetid.

Internet.dk (Internet Danmark ApS) har jeg forresten også erfaringer med.
Ledelsen ikke kan 'huske' om de driver et ApS eller et A/S. Ihvertfald ikke når de annoncerer ;-) og iøvrigt er man ikke specielt interesseret i at udtale sig om noget som helst ... hmm, næsten ligesom cliche.dk
(apropos cliche.dk; det er eet og samme selskab som driver: cliche a/s, nettonet a/s og team internet a/s - alle fra samme adresse i Køge).

Hvis man vil betale mere...

Jeg synes selv, at man får allermest for pengene ved at bruge en udenlandsk IPP, hvis det skal op i 'mellemklassen'.
Men der er så lige problemet med at man ligger på en udenlandsk server, så der er en del hops (knudepunkter som trafikken skal igennem), fra serveren af og frem til brugerne. Men f.eks. hostdepartment.com, dér har man 30 dages returret, og man kan næsten alt :-)

Alternativt kunne man kigge lidt på det tyske marked. Rygtet vil vide, at der næsten er "amerikanske forhold", mht. priser og muligheder.

Men jo, jeg vil nok sige; wannafind.dk - altså af dem jeg selv kender til. Det er dem jeg selv stoler mest på, hvis vi taler omkring 100 kr. om måneden.

 

Webhotel: Danhost

18. 11. 2005

J. Kragh:

"Jeg bruger pt. Danhost. Et ASP hotel til 25kr./md. Min side er nede hver halve time. Når jeg kontakter dem, får jeg altid af vide at der er lidt driftproblemer på asp-sider. Men det har der åbenbart været det sidste års tid, for jeg kan ikke mindes at det i den tid har kørt stabilt. Ydermere er der jævnligt problemer med mailserveren. Så jeg er den der er skredet. :-) "



Har du erfaringer/kommentarer til webhoteller, så send dem til Teknik og Sjov.
Teknik og Sjov Kontakt formular




       
Teknik og Sjov